urbangreenland

Streetsport & streetkultur for børn og unge i Grønland

Socialpædagogisk profil

Formål:

Urban Greenlands formål er at skabe projekter, der kan forbedre vilkårene og mulighederne for børn og unge i Grønland. Vores projekter ligger vægt på, at børn og unge inddrages i initiativerne og dermed medvirker til at understøtte deres egne udviklingsmuligheder.

Vi har fokus på succesoplevelser, fællesskab og medansvar. Og arbejder på at styrke fælles social identitet – hvor den enkelte kan se sig selv, som et led i en større helhed.

Vi vil sikre børn og unge et fritidsliv med valg og udviklingsmuligheder, hvorigennem de sikres oplevelser og betydningsfulde fællesskaber, og hvor selvstændigheden hos det enkelte barn og den enkelte unge styrkes og udvikles, og igennem de projekter/aktivteter Urbangreenland tilbyder, at øge børnenes og de unges selvværd.

Vi udvikler og gennemfører fritidsaktiviteter for børn og unge der er sjove, engagerende og motiverende. Vi skaber aktiviteter, hvor vi engagerer forskellige grupper på tværs af interesser omkring et fælles mål. Motivet er, at få folk til at mødes og bevæge sig mere, samt finde lyst gennem egen motivation. Urbangreenland hjælper med at fjerne barrierer og gør det nemt og sjovt.

Vi arbejder anerkendende og nytænkende. Vi værdsætter forskellighed og ser mangfoldighed som en ressource. Vi samarbejder med lokale aktører og arbejder med udgangspunkt i lokale forhold.

Vi er fagligt velfunderede, procesorienterede og dokumenterer resultaterne af vore projekter og aktiviteter.

Mål:

Grønlands fremtid afhænger af, om vi formår at udvikle vores børn og unge. Derfor er vores mål, at skabe aktive og innovative fristeder for børn og unge i Sisimiut med voksne, der støtter og udvikler deres interesser og muligheder eksempelvis en aktivitetspark med aktivitetscenter, skatepark, ungdomsklub, lejrplads, klatring, legepladser, stier m.m.

Vision:

Vi ønsker at gøre en forebyggende indsats, som styrker Grønlandske børn og unges muligheder for en sund identitetsdannelse – med godt selvværd, livsglæde og større mod på fremtiden. Vi ønsker at styrke de unges livsmod, uddannelsesforhold og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi ønsker at gøre en socialpædagogisk indsats og derved forbedre børn og unges livskvalitet, således de opnår bedre forudsætninger for at leve et selvstændigt og værdigt voksenliv. Vi vil gøre en forskel for alle, ved at skabe et ståsted, hvor der skabes et fællesskab på tværs af sociale forhold omkring fælles mål.

Vi ønsker at værdsætte alt, der er med til at gøre livet sjovt og engagerende – fordi det gør os, som mennesker, mere energirige og ressourcefyldte.  Vi vil betragte hinanden som ressourcepersoner og udnytte denne lokale styrke ved en fælles og målrettet indsats, der får den enkelte til at tro på resultaterne. Vi ønsker at investere i menneskelig udvikling og sociale forbedringer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: